Hvad er trykbølgebehandling og hvad bruges det til?

Trykbølger også kaldt shokbølger og ESWT er betegnelsen fr kontrollerede lydbølger. Lydbølgers effekt kan nemmest forklares ved at man eksempelvis fra en højtaler med høj musik, kan mærke trykbølgerne når man står foran den. Man mærker her diffuse trykbølger, i takt med a bas og musik strømmer ud. Ved hjælp af medicinsk udstyr, kan der dannes lyde og dermed trykbølger i en maskine. Lydbølgerne fokuseres og ved korrekt påføring kan væv påvirkes forskelligt. 

Trykbølger er effektive fordi de stimulerer kroppens egen naturlige evne til vævsnydannelse og regenerering.

Trykbølgebehandling anvendes til en række smertetilstande i bevægeapparatet, urinvejslidelser såsom nyresten, betændelse i prostatakirtlen (prostatitis), peyronies sygdom, samt rejsningsforstyrrelser (erektil dysfunktion). I øjeblikket forskes der desuden i trykbølgebehandling til kroniske sår som ikke heler grundet nedsat blodcirkulation. Trykbølgebehandling lader til at kunne påvirke sårhelingen positivt hvor al anden behandling har været nyttesløs.

Derudover kan trykbølger afhjælpe kosmetiske tilstande såsom cellulitis (appelsinhud) “ridebukselår”, strækmærker og arvæv. I Schweiz anvendes trykbølger desuden rigtig meget til “bodyshaping” i det behandlingen kan reducere overflødige fedtceller og reducere eksempelvis mavens omkreds.

 

Her i klinikken tilbydes trykbølger til behandling af:

Hælspore

Tennis/golfalbue

Arvæv og strækmærker

Appelsinhud og

Rejsningsbesvær

Der anvendes en anderkendt medicinsk trykbølgemaskine af mærket Storz Medical. 

Trykbølgebehandling kan modtages uafhængigt af medikamenter og er beviseligt effektiv. 

Ved yderligere information om behandling af rejsningsbesvær, se venligst mere på : http://sexologodense.dk

Virkning, bivirkning og kontraindikationer ved behandlingen

Trykbølgebehandling virker overordnet fordi den stimulerer kroppens egne selvreparerende egenskaber. De samme mekanismer som automatisk går i gang når sår eller andre skader på kroppen heler op. Det betyder at det kan være en længerevarende proces at få det endelige resultat af trykbølgebehandlingen. I et forløb mod eksempelvis appelsinhud, skal man regne med at kunne se det fulde resultat efter 4-8 uger fra sidste behandlingssceance. I et hælsporeforløb mærkes effekten dog oftest hurtigere.

Bivirkninger ved trykbølgebehandling er minimale og hurtigt væk. Det er almindeligt at opleve generel træthed på dagen hvor du har gennemgået en behandling. Øget tørstfornemmelse, koncentreret urin og eventuelt en let prikkende fornemmelse i det behandlede væv kan være de symptomer der viser sig. Symptomerne er oftest væk dagen efter. Læs mere om bivirkninger under den specifikke behandling.

Tilstande med blødningsforstyrrelser, svær hjerte/kar sygdom, binyrebarkhormonkur indenfor den seneste måned, behandling af væv med cancerceller er kontraindiceret.

Lea Florczak, ejer af Trykboelge.dk og sexologodense.dk

Jeg er uddannet sygeplejerske i 2004 og har både medicinsk og kirurgisk erfaring fra sygehus afdelinger. Derudover har jeg en Master i sexologi fra Aalborg Universitet. Jeg arbejder i øjeblikket deltids som projektsygeplejerske i forskningsenheden på urologisk afdeling OUH

I starten af 2017 besluttede jeg at starte egen virksomhed. Jeg havde via urologisk afdeling og min stilling som klinisk sexolog haft et samarbejde med Storz Medical der stod for leveringen af trykbølgemaskiner til afdelingen. Det er igennem dette samarbejde at det er muligt for mig at kunne tilbyde trykbølgebehandling i privat regi.